Hvad er sæsonleasing?
Sæsonleasing er en fleksibel og smart løsning til dig, der kun vil køre i en bestemt bil i udvalgte perioder af året. Måske drømmer du om at cruise i en cabriolet om sommeren, eller du har brug for en robust SUV om vinteren – med sæsonleasing kan du skræddersy en aftale, så den passer til dine behov.
Når du leaser bilen med sæsonleasing, betaler du kun registreringsafgiften i de måneder, hvor du rent faktisk bruger bilen. Resten af året – de såkaldte passive måneder – står bilen stille, og du slipper for de løbende udgifter til afgift. Det gør sæsonleasing til en oplagt mulighed, hvis du har en sæsonbetonet bil, som du kun har glæde af i visse perioder.
Sæsonleasing fungerer i praksis som flexleasing, men du vælger selv, hvor mange aktive og passive måneder, der skal indgå i din aftale. Det giver dig fuld kontrol og et mere økonomisk overblik.
Sæsonleasing passer perfekt til dig, der har en drømmebil, du ikke vil køre i hele året – uanset om det er en sportsvogn, en cabriolet til sommermånederne eller en stor SUV til vinterbrug. Du får frihed, fleksibilitet og styr på økonomien.
Et eksempel på sæsonleasing
Lad os sige, at du vil køre i en Porsche 911 Cabriolet, men kun i sommermånederne, hvor bilen virkelig kommer til sin ret. Sæsonleasing-aftalen betyder, at bilen er aktiv i seks måneder og passiv i seks måneder. For eksempel kan bilen være aktiv fra maj til oktober, hvor vejret er godt, og derefter være passiv fra november til april.
Som dit leasingselskab sørger vi hos Forza Leasing for at skræddersy en kontrakt, der matcher dine behov. Vi udarbejder én kontrakt for den aktive periode og én separat kontrakt for den passive periode, hvor bilen ikke er i brug.
Du kan vælge mellem privatleasing, erhvervsleasing eller splitleasing i den aktive periode – alt afhængigt af, hvordan du bruger bilen.
Med sæsonleasing får du friheden til at nyde din drømmebil på de tidspunkter, det er oplagt at bruge den – og du slipper for udgifterne, når du ikke bruger den.
Fordele ved sæsonleasing
Sæsonleasing er en fleksibel løsning, der giver dig mulighed for at køre i din drømmebil i de måneder, hvor du har mest glæde af den. Her er nogle af fordelene:
Ved at vælge sæsonleasing kan du nyde friheden ved at køre i din ideelle bil, når det passer dig bedst, samtidig med at du sparer mange penge i de perioder, hvor bilen ikke er i brug.
Kontakt os, og så sammensætte vi en god aftale til dig
Hos Forza Leasing står vi altid klar til at hjælpe dig med at finde den leasingaftale, der passer bedst til dine behov – uanset om du er interesseret i sæsonleasing, privatleasing, flexleasing eller en anden løsning. Vi guider dig trygt gennem hele processen og sørger for, at du får en skræddersyet aftale, der passer til dine ønsker.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Vi lytter til dine ønsker og hjælper dig med at realisere dine bildrømme, uanset om det er til sommer, vinter eller hele året rundt.
Hos Forza Leasing har vi et stort udvalg af biler fra mærker som Audi, BMW, Mercedes, Porsche og Land Rover. Vi har alt fra rummelige familiebiler og praktiske stationcars til elegante coupéer, robuste SUV’er og sporty cabrioleter, der er oplagt til sæsonleasing.
Vores sortiment opdateres løbende, så hold bare øje. Du kan enten besøge et af vores lokale bilhuse og opleve bilerne helt tæt på – eller finde din drømmebil til sæsonleasing her online.